top of page

TRAUMER

Der kan være mange symptomer på traumer, som du kan læse om nedenfor og ubearbejdede traumer kan være grobund for stress og angst, Når vi først rammes af stress og angst, så har det stor betydning for vores livsudfoldelse og livsglæde eller mangel på samme. Nedenfor kan du læse om forskellige årsager til traumer og hvordan de påvirker os. 

Stressed Woman

​Hvad er traumer

 

Den officielle definition, som psykologer og psykiater bruger til at diagnosticere traumer går på, ”at traumet skyldes en belastende situation der ligger uden for almindelig menneskelig erfaringsramme og som ville virke overordentlig forstyrrende på næsten alle”

Generelt kan man sige, at begivenheder, som kan udløse traumer, involverer:

 

• Alvorlig skade på egen person eller trusler om det
• Andres død eller trusler mod andres eller eget liv
• Grov overskridelse af ens egen eller andres personlige grænser, såvel fysisk som psykisk eller trusler om det. 

​

Årsager til traumer

 

Her vil jeg se på eksempler på årsager til traumer, som er taget fra Peter Levine bog ’Helbredelse af traumer’ som kan være med til at forstå hvad der kan være årsagen til et traume.

 

Det er efter min mening altid det enkelte menneskes oplevelse, af den pågældende begivenhed, der afgørende. For som Peter Levine også skriver, så er et traume et traume ligegyldig hvad der var årsag til det. F.eks. kan forældre der råber vredt af deres børn eller holder dem hårdt med magt for, at få børstet barnets tænder, virke traumatiserende på nogle små børn og ikke på andre. Peter Levine opdeler årsager til traumer i to hovedkategorier, de iøjnefaldende og de mindre iøjnefaldende og listen giver et indblik i hvad der kan virke traumatiserende.

 

De iøjnefaldende årsager til traumer er f.eks.:

​

  • Krig

  • Alvorlig misbrug i barndommen – følelsesmæssigt, fysisk eller seksuelt.

  • At blive forsømt, svigtet eller forladt i barndommen

  • At blive udsat for eller overvære vold

  • Voldtægt

  • Katastrofale legemsbeskadigelser og sygdom

 

De mindre iøjnefaldende årsager til traumer er f.eks.:

 

De mindre iøjnefaldende kan være tilsyneladende ubetydelige dagligdags begivenheder, men man skal være opmærksom på at disse begivenheder kan virke traumatiserende langt oftere end man måske ville forvente.

 

  • Mindre bilulykker (selv buler i skærmen), særligt dem der resulterer i piskesmæld.

  • Læge- tandlægeindgreb, specielt når de udføres på børn, der holdes fast eller er bedøvede. (Brug af æter øger risikoen for traumatisering), underlivsundersøgelser.

  • Fald og andre såkaldte mindre skader, særligt når det gælder børn eller ældre. (f.eks. et barn der falder med sin cykel).

  • Naturkatastrofer, herunder jordskælv, orkaner, tornadoer, ildebrande og oversvømmelser.

  • Sygdomme, specielt når der er tale om høj feber eller forgiftning ved uheld.

  • At blive ladt alene, det gælder især små børn og spædbørn

  • Langvarig immobilisering, særlig af børn (at blive lagt i gips eller i støtteskinner gennem lang tid)

  • At blive udsat for ekstreme hede eller kulde, særlig for børns og spædbørns vedkommende.

  • Pludselige høje lyde, særligt for børns og spædbørns vedkommende.

  • Fødselsstress både for moderens og barnets vedkommende.

​

Hvem traumatiseres.

 

Der er forskellige faktorer der har betydning for hvem der traumatiseres. Derfor kan den samme begivenhed være traumatisk for et menneske, mens den ikke er det for et andet menneske. Nedenfor er listet en række faktorer.

 

  • Selve begivenheden. Hvor truende er den? Hvor længe varer den? Hvor ofte forekommer den? 

 

  • Sammenhænge i personens liv omkring tidspunktet for den traumatiske begivenhed.

 

  • Personens fysiske egenskaber.

 

  • Personens tillærte evner.

 

  • Personens egen evne til at imødegå fare.

​

​

Symptomer på traumer

 

Peter A. Levine, som er ekspert i traumer forklarer, at de traumatiske symptomer skyldes ikke selve den udløsende begivenhed. De kommer fra den stivnede rest af energi, som ikke er blevet forløst og frigjort. Denne rest forbliver bundet i nervesystemet, hvor den kan forvolde ødelæggelser på krop og sjæl. De langvarige, foruroligende, belastende symptomer på PTSD, opstår når vi ikke kan gøre processen færdig ved, at bevæge os ind i gennem og ud af tilstanden med ubevægelighed og fastfrysning.

​

Nogle af de symptomer et menneske kan opleve, efter at det har været udsat for en over-vældende oplevelse, er følgende:

 

Overstimulering: 

Fysiske symptomer, som muskelspændinger, svedture, øget puls og mentale symptomer i form af bekymringer og et overaktivt sind (ruminere – tankerne køre i ring).

 

Sammentrækning:  

Det autonome nervesystem sørger for, at blodet trækkes væk fra organer og hud og ledes til de muskler, der skal bruges ved en kamp eller flugt situation, således at disse bliver ekstra spændte og beredte. Man kan også føle sig følelsesløs og tillukket.
 

Følelser af hjælpeløshed, ubevægelighed og stivnethed:  

Et overbelastet nervesystem kan føre til opgivelse og en følelse af at være frosset fast og ikke kunne komme ud af tilstanden.

 

Gentagetvangen: 

En trang til at genudspille den traumatiske situation for, at konfrontere og bearbejde det med henblik på at blive forløst fra den. Genudspilningerne kan optræde i form af kropslige symptomer eller psykosomatiske sygdomme. Børn der har haft traumatiske oplevelser genskaber den ofte i deres leg.

​

Dissociering og fornægtelse:  

For bedre at kunne udholde en overvældende oplevelse, kan et menneske dissociere (adskille) sig fra det – tage mentalt afstand til den, og senere fornægte, at oplevelsen har fundet sted. Adskillelsen kan ske mellem personer og erindringer om en bestemt oplevelse eller de følelser vedkommende oplevede i forbindelse med denne begivenhed.

​

Undgå-adfærd 

At undgå bestemte steder, aktiviteter, bevægelser, erindringer eller mennesker som vækker ubehag/frygt.

​

​

Nogle symptomer kan opstå umiddelbart efter en traumatisk oplevelse andre tager længere tid at udvikle og kan komme selv flere år efter. Ikke alle symptomerne har traumer som deres årsag og ikke alle mennesker der har symptomerne er blevet traumatiserede. Men kroppen prøver hele tiden at sende budskaber til os og fortælle os at noget ikke føles rigtig og har brug for vores opmærksomhed. Hvis vi ikke lytter til og reagere på budskaberne, men blot overhøre dem kan de udvikle sig til traumesymptomer.

​

  • Søvnbesvær – evt. mareridt og skrækoplevelser om natten

  • Skam og manglende selvværd

  • Er på vagt hele tiden

  • Kronisk træthed eller meget lav fysisk energi

  • Ekstrem følsomhed overfor lys og lyd

  • Bliver nemt stresset

  • Hukommelsesbesvær og koncentrationsbesvær, manglende evne til at planlægge

  • Mental tomhed eller tunghed

  • Angst, fobier, panikanfald

  • Følelsesmæssige svingninger

  • Uforklarlig vrede og raseri​

  • Dårligt fungerende immunsystem med gentagne eller kroniske infektioner 

  • Astma, eksem og andre hudsygdomme, 

  • Fordøjelsesproblemer

  • Ubalance i hormonsystemet

  • Psykosomatiske sygdomme, specielt hovedpine, migræne, nakke- og rygproblemer

  • Depression

  • Følelser af afsondrethed, fremmedgørelse og isolation 

  • At blive tiltrukket af farlige situationer

  • Afhængighed (drikke for meget, spise for meget, rygning etc.) 

  • Spiseforstyrrelse

  • Manglende seksuel lyst (eller overdreven)

  • Kropslig selvdestruktion (alvorligt misbrug, cutting mv.)

  • Manglende evne til at elske og give følelsesmæssig næring til andre mennesker eller skabe tætte forhold til dem

​​​

Hvis du mærkede nogle ubehagelige reaktioner da du læste listen, er det normalt, det er det der sker når vi bliver mindet om ting fra fortiden der har været overvældende og meget ubehagelige. Det kan være nervøsitet, knude eller stik i maven eller angst bankende hjerte. Det skyldes vækkelse eller stimulering af den energi man oplevede under den oprindelige overvældende oplevelse.

 

Helbredelse af traumer.

Når man trues frembringer kroppen instinktiv en masse energi for at hjælpe til med at forsvare sig mod truslen.

Symptomerne skal altså forstås som kroppens forsøg på at forløse al den høj-eksplosive energi, der blev stimuleret under den oprindeligt overvældende begivenhed, og som ikke blev forløst straks herefter, men lageres i nervesystemet.

Det er altså den energi vi arbejder med at forløse når vi arbejder med at helbrede traumer.

​

Literatur kilde:

Peter A. Levines bøger, Væk tigeren og Helbredelse af traumer

​​

bottom of page